Alt du behøver at vide om den schweiziske BehiG

Det schweiziske BehiG forklarede

Hvad er BehiG?

Schweiz' Lov om ligebehandling af handicappede (Behindertengleichstellungsgesetz, BehiG) er en central føderal lov, der beskytter lige rettigheder for mennesker med handicap. Den trådte i kraft den 1. januar 2004 og har til formål at forebygge, reducere eller eliminere eksisterende ulemper. Lovens formål er at sikre, at mennesker med handicap kan leve et selvstændigt liv og deltage fuldt og ligeligt i samfundet.

Det juridiske grundlag for BehiG er forankret i den føderale forfatning (artikel 8, stk. 2 og 4), som forbyder forskelsbehandling og kræver specifikke foranstaltninger til at fremme ligestilling for mennesker med handicap. I praksis skaber loven de betingelser, der gør det muligt for mennesker med handicap at:

• deltage ligeligt i samfundet

• opretholde sociale relationer selvstændigt

• adgang til uddannelse og træning

• tage ansættelse

• leve uafhængigt og autonomt

I Schweiz er det føderale kontor for ligestilling af personer med handicap (EBGB) ansvarlig for at fremme og informere om loven.

Hvem er berørt af BehiG?

Loven om ligestilling for handicappede (BehiG) fastlægger rettigheder og pligter for forskellige aktører i samfundet og definerer, hvem der er ansvarlig for at implementere ligestilling. Dens anvendelsesområde er afgørende for lovens praktiske virkning.

Anvendelsesområde i henhold til gældende lov

Fra november 2025 gælder BehiG's anvendelsesområde primært for den offentlige og halvoffentlige sektor. Dette omfatter:

• Føderale myndigheder og administrationer:
  Alle føderale myndigheder er forpligtet til at forhindre forskelsbehandling inden for deres ansvarsområde. Kantonerne har ofte deres egen supplerende lovgivning.

• Koncessionsbaserede virksomheder:
  Dette henviser primært til offentlige transportoperatører (jernbane, bus, sporvogn), der leverer tjenester under en føderal licens.

• Offentligt tilgængelige bygninger og faciliteter:
  Dette omfatter nye bygninger og renoveringer af for eksempel skoler, administrationsbygninger, museer eller togstationer.

• Offentlig transport:
  Både køretøjer (tog, busser) og infrastruktur (stationer, stoppesteder) skal være designet til at være tilgængelige.

• Beboelsesbygninger:
  Forpligtelsen til at sikre tilgængelighed gælder for nye bygninger med mere end otte boligenheder.

• Ansættelsesforhold:
  Beskyttelse mod forskelsbehandling gælder i øjeblikket kun for offentligretlige ansættelsesforhold på føderalt niveau. Private arbejdsgivere er i vid udstrækning undtaget.

• Uddannelse og træning:
  Uddannelse og træning, der tilbydes af den føderale regering, skal være tilgængelig.

Forlængelse under 2027-revisionen

Det reviderede udkast til Lov om ligebehandling af handicappede (BehiG) , der forventes at træde i kraft i 2027, udvider dens anvendelsesområde betydeligt og pålægger for første gang private aktører omfattende forpligtelser:

• Private arbejdsgivere:
  Beskyttelsen mod forskelsbehandling vil blive udvidet til at omfatte alle private ansættelsesforhold. Dette er en af de mest fundamentale ændringer og styrker rettighederne for personer med handicap på det generelle arbejdsmarked.

• Private serviceudbydere:
  Virksomheder, der tilbyder offentligt tilgængelige kommercielle eller kulturelle tjenester (f.eks. detailhandel, restauranter, biografer), vil være forpligtet til at træffe "rimelige foranstaltninger" for at sikre tilgængelighed.

• Digitale tjenester:
  Hjemmesider og apps leveret af private virksomheder vil nu være omfattet af kravet om ikke-diskrimination. De skal overholde internationale tilgængelighedsstandarder (WCAG) for at sikre deltagelse i det digitale rum. Dette påvirker onlinebutikker, bookingplatforme, nyhedsportaler og mange andre.

Hvorfor skal jeg overholde BehiG?

Overholdelse af Lov om ligebehandling af handicappede (BehiG) er ikke kun et etisk og socialt ansvar, men også en juridisk forpligtelse med konkrete konsekvenser og klare fordele. Årsagerne spænder over juridiske, forretningsmæssige og samfundsmæssige aspekter.

Juridiske konsekvenser

Enhver, der overtræder BehiG skal forvente retslige skridt. Loven indeholder flere mekanismer til håndhævelse af rettigheder:

• Forligsprocedurer:
  Berørte personer kan indlede en lavtærskellig mæglingsproces for at nå til enighed uden for retten.

• Retssager:
  Hvis forlig mislykkes, kan der anlægges sag ved retten. Domstolene kan beordre fjernelse af en diskriminerende barriere.

• Erstatning og skadeserstatning:
  Domstolene kan tilkende økonomisk kompensation på op til 5.000 CHF, hvis det bevises, at der foreligger forskelsbehandling.

• Foreningsret til at fremsætte krav:
  Handicaporganisationer har ret til at fremsætte krav på vegne af grupper af berørte personer, især i sager, der vedrører bygninger og offentlig transport.

Forretningsmæssige og samfundsmæssige årsager

Tilgængelighed er ikke kun en juridisk pligt – det er også en mulighed. Både virksomheder og samfundet drager fordel af det på flere måder:

• Udvidet kundebase:
  Omkring 1,8 millioner mennesker i Schweiz lever med et handicap. Tilgængelige tjenester åbner op for dette betydelige marked.

• Forbedret brugeroplevelse for alle:
  Foranstaltninger som ramper, klart sprog eller velstrukturerede hjemmesider gavner ikke kun mennesker med handicap, men også ældre voksne, forældre med barnevogne og mennesker med midlertidige handicap.

• Omdømmegevinst og konkurrencefordel:
  Inkluderende organisationer opfattes som moderne, socialt ansvarlige og kundefokuserede.

• Økonomiske fordele:
  Når mennesker med handicap kan deltage fuldt ud i det sociale og arbejdsmæssige liv, er de mindre afhængige af statsstøtte. Inklusion er derfor også økonomisk gavnlig.

Etiske og inkluderende årsager

I sin kerne handler BehiG om menneskerettigheder og sociale værdier. Overholdelse af principperne er med til at skabe et samfund, hvor:

• alle har lige muligheder for at deltage, uanset handicap

• ethvert individs værdighed og selvbestemmelse respekteres

• Mangfoldighed anerkendes som en styrke og et aktiv

Hvilke frister gælder under BehiG?

Loven om ligebehandling af handicappede (BehiG) trådte i kraft den 1. januar 2004 og fastsatte en klar implementeringsperiode på 20 år for at opnå fuld tilgængelighed i offentlig transport. Denne afgørende frist udløb den 31. december 2023.

Resultat af den oprindelige deadline (2004-2024)

Målet blev tydeligvis ikke nået. Ved udgangen af 2023 var ifølge det føderale transportkontor kun omkring 60 % af togstationerne fuldt tilgængelige, hvilket betyder, at mere end 500 stationer ikke var det. Situationen for bus- og sporvognsstoppesteder er endnu værre: omkring to tredjedele kan ikke bruges uafhængigt. Denne mangel begrænser i alvorlig grad mobiliteten og deltagelse for mennesker med handicap.

Nye deadlines (2024-2030)

I betragtning af den utilstrækkelige implementering opfordrer handicaporganisationer som Inclusion Handicap til en ny, bindende lovpligtig frist senest i 2030. Deres krav omfatter følgende krav:

• Regelmæssig overvågning: Løbende overvågning af fremskridt fra den føderale regerings og kantonerne.

• Gennemsigtige planer: Detaljerede og offentligt tilgængelige planer, der viser, hvilke foranstaltninger der skal implementeres hvor og hvornår.

• Sanktioner: Konsekvenser af fortsat manglende overholdelse af deadlines.

Frister under den reviderede BehiG (fra 2027 og fremefter)

Det reviderede udkast til Lov om ligebehandling af handicappede (BehiG) , der skal træde i kraft den 1. januar 2027, indfører et faseopdelt system med frister, der især påvirker bygge- og anlægssektoren og den digitale sektor:

Tilgængelige nye bygninger – reducerede dørtrin

• Beboelsesbygninger: Forpligtelsen til at bygge tilgængelige boliger vil gælde for bygninger med syv eller flere enheder (tidligere ni).

• Arbejdspladsbygninger: Der vil være krav om tilgængelighed fra 25 arbejdspladser og opefter (tidligere 50).

• Tilpasningsevne: Alle nyopførte lejligheder skal udformes, så de kan tilpasses individuelle behov med en rimelig indsats, hvis det er nødvendigt.

Digital tilgængelighed

For private tjenesteudbydere vil der blive indført forskudte frister for at bringe deres websteder og apps i overensstemmelse med internationale tilgængelighedsstandarder (WCAG 2.1/2.2). De nøjagtige frister vil blive fastsat af Forbundsrådet i en særlig forordning.

Hvilke ændringer introduceres af det nye BehiG?

Det reviderede udkast, der blev vedtaget af Forbundsrådet den 20. december 2024 og forelagt Parlamentet, repræsenterer en grundlæggende videreudvikling af den eksisterende lov.

Udvidet definition og beskyttelse mod forskelsbehandling

Tidligere regel: Beskyttelse mod forskelsbehandling i arbejdslivet gjaldt kun for ansættelsesforhold i den offentlige sektor.

Ny regel: Beskyttelse mod forskelsbehandling gælder for alle private ansættelsesforhold. Det betyder, at private arbejdsgivere af enhver størrelse er forpligtet til at undgå forskelsbehandling i forbindelse med rekruttering, ansættelsesvilkår, løn, uddannelse, forfremmelse og afskedigelse. Dette er en vigtig milepæl for inklusion på arbejdspladsen.

Digital tilgængelighed som en ny juridisk forpligtelse

Tidligere regel: Private udbydere af websteder og apps var stort set ikke dækket af BehiG.

Ny regel: Private udbydere af offentligt tilgængelige digitale tjenester skal gøre deres tjenester tilgængelige.

• Bindende minimumsstandarder: Internationalt anerkendte retningslinjer såsom retningslinjerne for tilgængelighed af webindhold (WCAG) gælder.

• Bredt omfang: Forpligtelsen omfatter websteder, mobilapplikationer, digitale dokumenter og kommunikationssystemer.

• Betonkrav: Disse omfatter opfatteligt indhold (f.eks. alternativ tekst til billeder), brugbare grænseflader (f.eks. tastaturnavigation), forståelig information (f.eks. letforståeligt sprog) og teknisk robusthed (kompatibilitet med hjælpeteknologier såsom skærmlæsere).

Anerkendelse af tegnsprog

Tidligere regel: Tegnsprog havde ingen officiel juridisk status i Schweiz.

Ny regel: Schweiziske tegnsprog er officielt anerkendt som sprog. Dette er et vigtigt symbolsk skridt i retning af at anerkende døvesamfundets kultur. Kritikere bemærker dog, at loven stadig ikke giver konkrete, håndhævelige rettigheder til tolketjenester i hverdagen (f.eks. under lægebesøg eller interaktioner med myndigheder).

Tilgængelig byggeri – reducerede dørtrin

Beboelsesbygninger:

• Tidligere: Forpligtelse fra ni boligenheder.

• Ny: Forpligtelse fra syv boligenheder. For mindre bygninger (5-6 enheder) skal mindst én etage være tilgængelig.

Arbejdspladsbygninger:

• Tidligere: Forpligtelse fra 50 arbejdspladser.

• Ny: Forpligtelse fra 25 arbejdspladser.

Sænkningen af disse tærskler har til formål at sikre, at en større andel af bygningsmassen bliver tilgængelig, hvilket forbedrer leve- og arbejdsvilkårene for mennesker med handicap.

Rimelige justeringer

Tidligere regel: Begrebet "rimelige tilpasninger" var dårligt defineret i juridiske termer.

Ny regel: Private tjenesteudbydere og arbejdsgivere skal træffe passende og rimelige foranstaltninger for at forhindre forskelsbehandling. Hvad der udgør "rimeligt" afgøres fra sag til sag gennem en afvejning af interesser.
Eksempel: En restaurant skal stille en rampe til rådighed for kørestolsbrugere (rimeligt), men det forventes ikke, at alle medarbejdere lærer tegnsprog (urimeligt).

Adgang til butikker og daglige tjenester

Tidligere regel: Private detailhandlere og tjenesteudbydere var underlagt meget få krav.

Ny regel: Butikker, der sælger dagligvarer, restauranter, hoteller og andre offentligt tilgængelige serviceudbydere, skal gøres tilgængelige gennem rimelige tilpasninger. Dette kan variere fra en simpel rampe ved indgangen til tilgængelige betalingssystemer, der understøtter et uafhængigt liv.

Hjælp og selvstændig tilværelse

Ny regel: Revisionen af BehiG styrker, sammen med andre lovgivningsmæssige reformer, retten til et uafhængigt liv.

• Valgfrihed: Mennesker med handicap bør kunne vælge, om de vil bo i eget hjem (med støtte) eller på en institution.

• Nemmere adgang: Adgang til bistandsbidrag og tekniske hjælpemidler skal forenkles. Dette kræver tæt koordinering med reformen af invalideforsikringen (IV).

Hvad er svaghederne og kritikpunkterne ved det nye BehiG?

Selvom det reviderede udkast introducerer mange forbedringer, identificerer eksperter og handicaporganisationer som Inclusion Handicap syv centrale mangler og svagheder, der truer en effektiv implementering af ligestilling for mennesker med handicap.

Tegnsprog: Kun symbolsk genkendelse

Spørgsmål:
Den officielle anerkendelse af tegnsprog er et vigtigt skridt, men der mangler stadig konkrete og håndhævelige rettigheder. Adgang til tolketjenester i forbindelse med uddannelse, beskæftigelse, sundhedspleje eller interaktion med offentlige myndigheder er utilstrækkeligt reguleret, hvilket fortsat hæmmer døves deltagelse.

Uklar finansiering

Spørgsmål:
Forbundsrådet insisterer på, at der er tilstrækkelige økonomiske ressourcer til rådighed til implementeringen, men fremlægger ingen gennemsigtige beregninger. Kantoner og kommuner frygter betydelige omkostninger. For eksempel budgetterede kantonen Zürich fire millioner franc over fire år til sin handlingsplan til implementering af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, hvilket fremhæver omfanget af den økonomiske udfordring.

Tilgængelige nye bygninger: For mange undtagelser

Spørgsmål:
Selv med de nye, lavere tærskler (7 boligenheder / 25 arbejdspladser) vil en stor del af bygningerne stadig ikke være tilgængeligt opført. Da bygninger forbliver i brug i årtier, risikerer dette at skabe nye langsigtede barrierer. Eksperter argumenterer for, at alle nye bygninger i det mindste bør designes på en måde, der muliggør fremtidig tilpasning med minimal indsats.

Utilstrækkelig inddragelse af mennesker med handicap

Spørgsmål:
FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD) pålægger princippet om "intet om os uden os", hvilket kræver aktiv inddragelse af personer med handicap i politiske processer. Kritikere argumenterer for, at denne deltagelse ikke er tilstrækkeligt forankret i den nye lov og skal gå ud over standardhøringsprocedurer.

Mennesker med psykosociale handicap tages knap nok i betragtning

Spørgsmål:
Psykiske helbredsproblemer er den hyppigste årsag til invalidepensioner, men den nye BehiG indeholder næsten ingen specifikke foranstaltninger for denne voksende gruppe. Mennesker med psykosociale handicap oplever ofte stigmatisering og udstødelse, især på arbejdsmarkedet – et problem, der ikke i tilstrækkelig grad er adresseret i loven.

Rimelige justeringer: Definitionen er fortsat for vag

Spørgsmål:
Det centrale begreb "rimelige tilpasninger" er fortsat utilstrækkeligt defineret i juridiske termer. Dette skaber usikkerhed for virksomheder og berørte enkeltpersoner, da det er uklart, hvilke foranstaltninger der kan være nødvendige i specifikke tilfælde. En mere præcis definition eller klarere eksempler ville være afgørende for den praktiske implementering.

Tilgængelig offentlig transport: Overskridelse af deadlines og håndhævelse

Spørgsmål:
For mange berørte personer er den største skuffelse, at den nye BehiG ikke sætter en ny bindende frist for at opnå fuld tilgængelighed i den offentlige transport. Efter den manglende overholdelse af 20-årsfristen ved udgangen af 2023 er der stadig ingen klar måldato, og der er ikke planlagt sanktioner for yderligere forsinkelser. Dette underminerer tilliden til handicappolitik inden for transportsektoren.

Hvordan støtter Eye-Able jer i at opfylde kravene i BehiG?

Tilgængelighed i henhold til handicaploven (BehiG) er ikke kun en juridisk forpligtelse – det er en central søjle i ægte digital inklusion i Schweiz. Enhver forbedring af tilgængeligheden, du foretager, forbedrer brugervenligheden af dine digitale tjenester, hjælper dig med at nå ud til flere mennesker og øger tilliden til din organisation.

Eye-Able støtter dig på alle niveauer. Sammen udvikler vi en bæredygtig strategi for at sikre, at din organisation opnår langsigtet overholdelse af BehiG:

• Praktiske revisioner og manuel tilgængelighedstest

• Juridisk overensstemmende tilgængelighedserklæringer

• Klare, handlingsrettede anbefalinger til hurtig implementering

• Løbende overvågning og AI-understøttede tjenester (f.eks. oversættelser, indholdsanalyse, PDF-revisioner og mere)

Ved at gøre det reducerer du ikke blot juridiske risici, men opbygger også tillid, tiltrækker nye kunder og positionerer dig selv som førende inden for digital inklusion – langt ud over de juridiske minimumskrav.

De EAA (den europæiske tilgængelighedslov) fastsætter bindende minimumsstandarder for digital tilgængelighed i hele Europa. Baseret på denne ramme har EU-medlemsstaterne indført nationale love:

• Tyskland: De BFSG inkorporerer EAA-kravene i tysk lov

• Østrig: De BaFG specificerer EAA-forpligtelserne for digitalt indhold, produkter og tjenester

Selvom Schweiz ikke er en del af EU, bevæger BehiG og den kommende revision i 2027 sig i samme retning – mod harmoniseret, moderne digital tilgængelighed i overensstemmelse med internationale standarder som WCAG 2.2 og EN 301 549.

Med Eye-Able er du forberedt på alle disse lovgivningsmæssige rammer. Vores løsninger følger både schweiziske krav i henhold til BehiG og relevante europæiske normer. Dette sikrer, at dine digitale tjenester er i overensstemmelse med BehiG i dag – og vil opfylde forventningerne fra EAA, BaFG og BFSG i morgen.

Start tidligt og gør din organisation fremtidssikret og tilgængelig med Eye-Able.